mandag den 10. december 2012

10. december - norske vanter


VANTER MED NORSKE STJERNER  er dejlige her til vinter og kan strikkes i mange farvevarianter - prøv dig frem. De bliver ekstra tykke og dejlige fordi der strikkes med 2 farver garn. Opskriften er onesize dame og lille herre! Send mig gerne et foto af de færdige vanter!

DOWNLOAD OPSKRIFTEN GRATIS I DAG. KLIK HER! 
Vanter med norske stjerner 
Garn: BINGO fra Lana Grossa 2 ngl grå og 1 ngl hvid 
Strikkefasthed: 18 m og 26 p = 10 x 10 cm på pinde nr. 5 

Venstre vante 
Slå 36 m op på strømpepinde 4½ med grå og fordel m på 4 pinde. Strik 15 omg rib =2 r, 2 vr.
Skift derefter til strømpepinde nr. 5 og slå 2 m ekstra op fordelt på omgangen = 38 m på omg.
Maskerne på 1. og 4. p sidder på vantens inderside og maskerne på 2. og 3. pind sidder på ydersiden. Strik lige op i glat efter diagrammet.
Når der er strikket 6 cm = på den 17. omg sættes 3. - 8. m på en hjælpetråd til tommelfinger. Slå 6 nye m op over disse og fortsæt rundt i glat over de 38 m.
Når der er strikket 10 cm = 26. omg efter tommelfingerhullet, begynder indt. til top. På den 1. og 3. p strikkes frem til de sidste 3 m, strik 2 r sm og 1 r. På den 2. og 4. pind strikkes 1 r, tag 1 m løs af, strik næste m r og træk den løse m over.
Gentag disse indt. på hver omg til der er 10 m på omg. Luk af og strik samtidig m sammen to og to overfor hinanden.


Tommelfinger
Sæt de 6 m fra hjælpetråden på strømpepind nr. 5 og strik 6 m op langs den anden side af tommelfingerhullet, i det den 1. og 6. m strikkes dr r, så der undgås huller = 12 m. Fordel m på 3 pinde og strik 5 cm = 13 omg glat.
Strik nu indt. sådan:
1. omg: * 2 r sm, 4 r, 2 r sm* gentag fra * til * en gang mere
2. omg: * 2 r sm, 2 r, 2 r sm* gentag fra * til * en gang mere
3. omg: * 2 r sm* gentag fra * til * 3 gange mere
Bryd garnet, træk tråden gennem de resterende m. Hæft alle ender. 



ENGLEGARNS JULEKALENDER 2012
Hver dag i december er der en ny kalenderlåge med "gaver" til dig fra mig.Opskrifter på strikket og hæklet julepynt, julegaveidéer, give-aways, juletilbud - men HUSK det gælder kun samme dag. Vil du downloade en opskrift, deltage i en give-away, benytte juletilbuddet skal du gøre det samme dag!

FØLG MED IGEN I MORGEN!